

Hygiejne
Mugning
Kaniner er meget renlige dyr, og de fleste kaniner vælger ofte et hjørne i buret som den bruger som toilet. De bryder sig nemlig ikke særlig meget om, at gå rundt i deres afføring (og det kan man jo godt forstå). Det er rigtig vigtigt, at man får muget buret så ofte som muligt (jeg plejer at gøre det ca hver anden dag) Det er muligt, at toilet-træne sin kanin, hvilket jeg klart kan anbefale, da det gør mugningen 1000 gange nemmere! Du kan købe toiletbakker i forskellige størrelser og farver i diverse dyrehandlere. Det kan nogle gange være svært, at toilet-træne kaniner hvis de går sammen, da de ikke altid er helt enige om, hvor de skal gøre det henne. Mine to hunner, har ikke altid brugt deres bakker (det tog over 1 år, at lære dem det), men foretrak at kaste rundt med dem i stedet. Har du et bur det er muligt at spænde bakken fast til, vil jeg klart anbefale det, da de fleste kaniner ellers bare vil kaste med dem. En god måde at toilet-træne dem på, kan være ved at strø lidt savsmuld i hvert hjørne, indtil kaninen har fundet ud af, hvilket hjørne den vil bruge som toilet. Når kaninen har valgt et hjørne, kan du prøve at sætte bakken ind i buret. Hvis kaninen stadig ikke bruger sin bakke, kan du lægge en smule savsmuld med urin, op i bakken. Det vil hjælpe kaninen til at forstå, hvad den skal bruge den til (Selvfølgelig kun en lille smule, da det ellers vil blive ulækkert for kaninen at sidde i).
Bakkerne skal fyldes op med savsmuld. Kaninen vil klart vælge et toilet, hvor den kan sidde blødt og behageligt, frem for en kasse uden noget. Mange kaniner, kan godt lide at spise, imens de sidder på toilettet. Hæng evt deres høhæk op ved siden af bakken.
Skåle og flasker
Det er rigtig vigtigt, at skåle og flasker bliver holdt rene, da kaninen ellers kan blive syg. Jeg plejer at vaske både madskåle, vandskåle og vandflasker mindst 1 gang om ugen (det er specielt vigtigt med vandskål/flaske) Hvis ikke det bliver gjort rent, bliver der dannet et tyndt, slimet lag i bunden (alger) og det kan kaninen blive syg af.
Bad?
Alt for mange mennesker tror, at kaniner skal have et bad en gang imellem. Det må man ALDRIG gøre!! Det kan være livsfarligt for kaninen. Den kan blive forkølet (og forkølelse kan godt koste en kanin livet) eller den kan blive så forskrækket at den får hjertestop (det lyder voldsomt, men det er muligt, og derfor er det ekstremt vigtigt, at man ikke bader sin kanin. En kanin er et renligt dyr, og skal nok vaske sig selv.)
Duftsekret
Duftsekret er noget brunligt snask, der sidder rundt om kønsorganerne (se billede lidt højere oppe). De fleste kaniner fjerner det selv, men det er ikke alle der gør det. Det kan bla skyldes fedme eller dovenskab. Sker det, skal man fjerne det. Vær forsigtig når du gør det, for huden dernede er meget blød, og du risikere at duftsekreten prikker hul i huden.